23948sdkhjf

Flere penge til presset Joe & The Juice

Juicekæden Joe & The Juice, der har lukket en lang række af sine lokationer under coronakrisen, har fået tilført 200 millioner kroner i frisk kapital. Samtidig er store planer for ekspansion sat i bero.

Det skriver Berlingske Tidende .

Thomas Noroxe, der personalechef hos Joe & The Juice, fortæller til avisen, at salget hos Joe & The Juice er dykket dramatisk i perioden med coronasmitten,

- Vi havde store ambitioner for 2020, og i januar og februar havde vi stærkt momentum, og performance var markant bedre end budgetterne. Vores forventninger til marts var derfor høje, men det stoppede brat med spredningen af covid-19, hvor de europæiske markeder lukkede med få dages mellemrum, efterfulgt af en nedlukning på det amerikanske marked, siger han.

På den baggrund har bestyrelsen ifølge personalechefen besluttet at "forstærke likviditetsberedskabet, så Joe & The Juice kan modstå en længere periode med forventet lavere omsætning i vores barer".

Thomas Noroxe fortæller også til Berlingske, at selv om de hidtidige ekspansionsplaner er pakket sammen på den korte bane, er det stadig kædens ambition at vokse sig større efter covid-19.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1